Indsigelses-muligheder.

Indsigelse ved handel på internettet
 


Når du handler på internettet, kan du under visse omstændigheder have krav på, at banken hjælper med at tilbageføre en betaling på din konto. Det hedder at gøre indsigelse. Reglerne for at gøre indsigelse er forskellige, alt efter om du handler med Dankort eller Visa-delen af dit Visa Dankort.

Som hovedregel kan du gøre indsigelse hvis:

  • forretningen har trukket et højere beløb, end der var aftalt.
  • du har sendt varen retur til forretningen, men du har ikke fået pengene retur.
  • forretningen har trukket et beløb på din konto, som du ikke har godkendt.
  • du ikke har fået varen leveret.

Når du handler med Visa, kan du desuden gøre indsigelse hvis:

  • den leverede vare er mangelfuld eller defekt.
  • du har annulleret din bestilling.
  • forretningen, du har handlet med, er gået konkurs, før du har fået varen leveret.

Visa-delen af dit Visa Dankort bruges kun af de forretninger, der ikke tager imod Dankort. Det vil sige de fleste udenlandske forretninger.

Læs mere om i hvilke situationer du kan gøre indsigelse, når du handler med:

Hvordan gør du indsigelse?

Inden du kontakter sparekassen, skal du selv forsøge at løse problemet med forretningen. Hvis det ikke lykkes at komme frem til en løsning, skal du hurtigst muligt kontakte din rådgiver for at gøre indsigelse. Når du vil gøre indsigelse, skal du kunne dokumentere, at du har krav på at få dine penge tilbage. Du skal derfor medbringe:

  • kvitteringen for handlen.
  • en kopi af forretningens handelsvilkår. Heraf vil det blandt andet fremgå, om du har fortrydelsesret på dit køb.
  • den korrespondance der har været mellem dig og forretningen, da du selv forsøgte at løse problemet.

Læs mere om sikker nethandel
 


www.forbrugersikkerhed.dk