Frøslev-Mollerup Sparekasse er et selvstændigt, lokalt forankret pengeinstitut. Kunder oplever et engageret og nærværende personale, som rådgiver på et uformelt og fagligt højt niveau.
Frøslev-Mollerup Sparekasse fører en konkurrencedygtig rente og gebyrpolitik. Frøslev-Mollerup Sparekasse er det seriøse, handlekraftige alternativ til andre pengeinstitutter.
Lidt historie
Den 25. oktober 1875 mødtes 22 mænd på Frøslev Skole og stiftede Frøslev-Mollerup Spare og Lånekasse. Hver skulle indskyde 10 kroner, som skulle stå rentefrit i et år, og sådan opstod det, der i dag er en driftig lokal sparekasse både med kunder på og udenfor Mors.
Smed Andreas Vestergaard, som var sognerådsformand og desuden kendt for sin plovfabrik, havde taget initiativet. Helt naturligt blev han i 1875 den første formand.
I dag ligger hovedafdelingen stadig i Frøslev. Ligeledes findes afdelinger i Nykøbing M i gågaden og på Nordmors i Sejerslev.
I alt beskæftiger Frøslev-Mollerup Sparekasse 18 ansatte fordelt på de 3 afdelinger.
Rimelig rente siden 1875
Renten må siges stadig at være rimelig. F.eks. giver børneopsparingen en rente, som er blandt landets højeste, og desuden har Sparekassen en særlig højrentekonto.
I Sparekassen betaler du få gebyrer, gode råd og netbank er gratis og den folkelige opbakning er legendarisk.
