Hvorfor kan jeg ikke se Forbrugsoverblik for alle mine konti?
Det vil typisk være muligt at se Forbrugsoverblik for konti, som du kan hæve på via kort, betalingsservice eller Netbank – fx lønkonti og budgetkonti.
Det er ikke muligt at se Forbrugsoverblik på erhvervskonti samt specielle kontotyper som fx lån, pensioner, opsparinger med opsigelse mv.
Kontakt banken, hvis du er i tvivl.
Kan jeg se Forbrugsoverblik for flere konti på én gang?
Ja. Ved at klikke på ”Udvælg flere konti” kan du få et samlet overblik på tværs af op til 7 konti på én gang.
Bemærk, at eventuelle overførsler mellem de udvalgte konti ikke medregnes i Forbrugsoverblik. Herved sikres, at beløb ikke tælles med flere gange.
Kan jeg se Forbrugsoverblik på konti jeg har fuldmagt til?
Ja, hvis kontiene overholder kravene. Det skal fx være konti, som du kan hæve på via kort, betalingsservice eller Netbank – fx lønkonti og budgetkonti.
Det er ikke muligt at se Forbrugsoverblik på erhvervskonti samt specielle kontotyper som fx lån, pensioner, opsparinger med opsigelse mv.
Kontakt banken, hvis du er i tvivl.
Hvordan får jeg adgang til Forbrugsoverblik?
Kontakt banken for at høre om dine muligheder, hvis du ikke har adgang til Forbrugsoverblik.
Hvorfor mangler der posteringer?
Har du valgt at se Forbrugsoverblik på udvalgte konti, så medregnes overførsler mellem de udvalgte konti ikke.
Eksempel: Har du valgt at se et samlet Forbrugsoverblik for din lønkonto og din budgetkonto, så vil overførsler mellem de to konti ikke tælle med og heller ikke blive vist. Herved sikres at beløb ikke tælles med flere gange. Vælger du kun at se Forbrugsoverblik for én konto, så tælles alle posteringer med.
Det kan også være, at du har valgt at kategorisere nogle posteringer som skjulte, så de ikke medregnes. Er der skjulte posteringer på kontoen, vises linket ”Vise/gendanne skjulte posteringer”.
Hvorfor kan jeg ikke se den postering, jeg lige har lavet?
Forbrugsoverblik er som standard sat til at vise de seneste 12 hele måneder. Det betyder at posteringer i denne måned ikke vises. Skift perioden til fx dette år.

Hvorfor giver forbruget under ”Overblik” ikke 100 %?
I diagrammet viser vi procentfordelingen med én decimal. I få tilfælde kan afrundinger gøre, at summen ikke giver 100 %. Alle posteringer er selvfølgelig taget med.

En postering har kategorien ”Ikke kategoriseret”. Hvad betyder det?
Vi forsøger efter bedste evne at kategorisere alle dine posteringer, så du skal gøre så lidt som muligt for at få overblik over, hvad du bruger dine penge på.
Der vil dog altid være nogle posteringer, som vi ikke automatisk kan kategorisere – fx kontanthævning i pengeautomat, konto-til-konto overførsler via Netbank, checks mv. Disse posteringer vil få kategorien ”Ikke kategoriseret”.
Klik på kategorien ”Ikke kategoriseret” for posteringen, hvorefter du får vist en side, hvor du selv kan ændre kategorien til den ønskede kategori.
Kan jeg ændre kategorien på en postering?
Ja. Klik på kategorien for posteringen, hvorefter du får vist en side, hvor du kan ændre kategorien til en anden kategori. På samme side kan du også skjule posteringen eller en del af posteringen, så den ikke medregnes i Forbrugsoverblik. Du kan også fordele posteringen over flere kategorier.
Kan jeg ændre kategorien så den også gælder fremover?
Ja. Hvis det er muligt for os entydigt at identificere betalingsmodtager ved udgifter, så får du mulighed for at markere, at kategorien skal gælde fremover i forbindelse med at du ændrer kategorien.
Kan jeg oprette mine egne kategorier?
Nej, det er ikke muligt at oprette dine egne kategorier.
Kan jeg fordele en postering over flere kategorier?
Ja. Klik på kategorien for posteringen, hvorefter du får vist en side, hvor du kan fordele en postering over flere kategorier.
En udgift kan fordeles over højst 10 kategorier og en indtægt over højst 4 kategorier.
Kan jeg fjerne en postering eller en del af posteringen fra Forbrugsoverblik?
Ja. Klik på kategorien for posteringen, hvorefter du får vist en side, hvor du kan ændre kategorien til en anden kategori.
Ændrer du hovedkategorien til ”Skjult”, vil posteringen eller del af posteringen ikke blive medregnet i Forbrugsoverblik.
Kan jeg udligne en postering?
Du kan udligne en postering ved at skjule både udgiften og indtægten, så de ikke tages med i Forbrugsoverblik. Er det ikke det fulde beløb, der skal udlignes, kan du skjule en del af posteringen.
Du skjuler posteringen eller en del af posteringen ved at klikke på kategorien.
Hvorfor vises det fulde beløb, selvom jeg har fordelt posteringen over flere kategorier?
Vi viser altid posteringens oprindelige beløb i posteringsoversigter, så det er let for dig at genkende den på tværs af funktioner i Netbank. I Forbrugsoverblik medregner vi selvfølgelig kun den del af posteringen, som er fordelt til den aktuelle kategori.
Klik på kategorien ”Fordelt over flere kategorier” for at se fordelingen for posteringen.
Hvordan medtager jeg en skjult postering?
Klik på kategorien ”Skjult” for posteringen, hvorefter du får vist en side, hvor du skal ændre kategorien til en anden kategori. Herefter vil posteringen igen blive medregnet i Forbrugsoverblik.
Har du skjulte posteringer eller skjulte dele af posteringer vises linket ”Vise/gendanne skjulte posteringer” nederst på siderne under fanen Forbrugsoverblik.
Hvordan får jeg det hele med, når jeg udskriver?
Det er muligt at udskrive overblikket på A4 ved at vælge ”liggende” papirretning og skalere udskriftet til at passe til papiret.
Kan banken se mit Forbrugsoverblik?
Nej, banken har ikke adgang til at se dit Forbrugsoverblik.
Hvorfor kan jeg ikke indtaste minusbeløb, når jeg vil fordele en postering over flere kategorier?
Vi regner altid med positive tal, når vi fordeler over flere kategorier.
